Søg

Jubilæumsbogen TEATER TIL HELE DANMARK

TEATER TIL HELE DANMARK


I anledning af DTs 50 års jubilæum har Jørgen Hvidtfelt, der selv var formand 1989-2000, skrevet bogen om DTs historie. Bogen er på 204 sider med illustrationer.
Bogen behandler teaterforeningernes forhistorie, dannelsen af DT samt de efterfølgende 50 år. Derudover behandles emner som DTs forsøg på at udgive et blad, DTs Garantiordning, Teaterseminarerne, DT og børneteatret samt spørgsmålet, om man kan tale om et særligt turnérepertoire i særlige temaafsnit.
Bogen rummer desuden bidrag fra Lars Salling, Waage Sandø, Kasper Wilton og Stig Jarl, og den afsluttes med en række faktaafsnit om bl.a. DTs kontor og DTs forskellige priser.


Teateravisen: ”Jørgen Hvidtfelt har begået en kyndig og velskrevet beretning om Danmarks Teaterforeningers virke i anledning af organisationens 50 års jubilæum. Det er en nuanceret fortælling om den frivillige teaterformidling, udsat for kulturpolitikkens udfordringer og skiftende teaterloves vilkårligheder - tilsat interne organisatoriske slagsmål. 'Teater til hele Danmark' skildrer et spændende område i de sidste 50 års kulturkamp og er dermed interessant læsning for mange andre end teaterforeningsfolk og producenter af turneteater.

 

Bogen kan købes ved henvendelse til Danmarks Teaterforeninger (post@dk-teaterforeninger.dk).


Prisen er 299,- kr. + forsendelse.

Download billeder

til toppen af siden

Teaterforeninger login
Servicemedlemmer login
Find en teaterforestilling
Find en forestilling nær dig.
Klik på kortet og se hvad der spiller
Danmarks Teaterforeninger

Danmarks Teaterforeninger er en sammenslutning af 68 frivilligt arbejdende foreninger, der med et årligt billetsalg på ca. 300.000 er afgørende for formidlingen af kvalitetsteater uden for de store byer. Det er den enkelte teaterforenings primære formål at arrangere lokale opførelser af professionelt teater for alle aldersgrupper, mens Danmarks Teaterforeninger varetager teaterforeningernes fælles interesser og bistår dem på en række områder.

Danmarks Teaterforeninger
Vartov, Farvergade 27 G, 3. sal
1463 København K
Tel: 3535 4846
post@dk-teaterforeninger.dk